Om Boromir / Hvornår kan killingen flytte hjemmefra
 

Hvornår kan killingen flytte hjemmefra

Hvorfor 12 uger
Indtil for få år siden var det en gængs opfattelse, at killinger var salgsklare fra det øjeblik, de ikke længere dier hos deres mor, dvs. ved 8 ugers alderen. Hvis man skulle have kat, blev man anbefalet at få katten så ung som muligt, for at den kunne knytte sig rigtigt nært til én.Men man er dog heldigvis blevet klogere, for den salgsklare alder afhænger af andre ting, og der er flere faktorer, som spiller ind i afgørelsen af, hvornår en killing kan skifte hjem og ejer. I en killings normaludvikling gennemgås 4 faser:

Den Infantile periode: 0-2 ugers alderen. Killingen er optaget af føde og søvn.        
   
Den transitionelle periode: 2-5 ugers alderen. Killingen begynder voksenadfærd vedrørende fødeoptagelse og bevægelser. Den udviser umodne former for socialadfærd.
 
Socialiseringsperioden: 5-9 ugers alderen. Killingen begynder ved 4-5 ugers alderen at optage fast føde og er ved 8-9 ugers alderen uafhængig af modermælken, dvs. naturligt fravænnet. Det er i denne periode alle primære sociale bindinger knyttes. Samtidig er det i denne periode, killingen er mest åben for nye ting og miljøer.
 
Den juvenile periode: 9-16 ugers alderen. Killingens motoriske evner modnes. Socialiseringsperioden anses for at være den allervigtigste for et godt ejer-kat-forhold. Det er i denne periode, at killingen binder sig til egen og andre arter gennem leg og erfaring, og killingen vænnes til sine omgivelser. På dette tidspunkt sker der store adfærdsændringer.
 
Gennem tidlig social leg med et kuld søskende lærer killingen, hvad smerte er, og hvor meget smerte killingen kan påføre andre. Den lærer at kontrollere tænder og kløer samt andre motoriske færdigheder. Og sidst, men ikke mindst, lærer den at kommunikere.

En killing, der tages fra moderen, før den juvenile periode er afsluttet, vil udvise adfærdsmæssige mangler af forskellige art senere hen, bl.a. i værste fald aggression overfor både egen og anden art. Det være sig mennesker eller dyr.
 
Hvornår er din killing klar til at flytte?
Boromir Killinger bliver vacineret når de er omkring 11-12 uger gamle. Ved nummer to vac. 4 uger senere bliver klæe kattene steriliceret/kastrerede.
Så har vi ofte en lille ugen, hvor vi ser om de er kommet sig 100 procent så det er en rask og frisk killing som flytter.
Pia & Jean Rohde Larsen Musvitvej 14 Nykøbing F Denmark  | Tlf.: + 45 39674415 | boromir@boromir.eu