Om Boromir / Helbred / Herpes

Herpes

Herpes, FHV1, er en virusinfektion i kattens øvre luftveje, næse og øjne. Virus kaldes også for Felin Rhinotracheitis virus. Virus findes i cellerne i de øvre luftveje, hvor temperaturen er lidt lavere end almindelig legemstemperatur. Desuden findes virus i øjenslimhinden, på tonsillerne og i den bløde gane.

Er katten inficeret, vil den - i lighed med herpesinficerede mennesker - periodevis i resten af sit liv udskille herpesvirus.

En kat kan være aktiv virusudskiller i mange uger efter en overstået infektion.

Stress vil ofte føre til en aktivering af virus. Katten får symptomer på infektion, og vil efterfølgende være virusudskiller.

Inkubationstiden er ofte mellem 2 og 6 dage.

Hvad er symptomerne på herpesinfektion?
Symptomerne afhænger af tidligere opnået immunitet (vaccine), kattens alder, dens sundhedstilstand, varigheden af smittepåvirkningen og selve smittetrykket (challenge).

Nyfødte killinger er, såfremt moderen er regelret vaccineret, beskyttet af de antistoffer, de har optaget gennem modermælken
Nyfødte killinger fra en ikke-vaccineret mor, eller killinger opflasket på modermælkserstatning, er yderst modtagelige for smitte med herpesvirus.
Hos disse killinger ses i 2-4-ugersalderen, som resultat af en alvorlig infektion, symptomer fra øjnene
Det er karakteristisk, at hele kuldet er smittet
Rødmen i øjet/øjnene
Fremfald af tredie øjenlåg og purulent øjenbetændelse
Killinger i 8-10-ugersalderen angribes hårdest, da indholdet af de antistoffer,
de har fået overført fra moderen, er dalende, og killingerne selv endnu ikke vaccineret
Pludselige nyseanfald, hvor killingen kan nyse op til 20 gange i træk
Vandigt flåd fra næsen
Vandigt flåd fra øjnene
Feber
Manglende ædelyst
Efter et par dage ses sekundær bakteriel infektion, så killingen har øjenbetændelse
Killingen kan være så tilstoppet i næsen, at den trækker vejret med åben mund
I sjældne tilfælde ses nedbrydning af næsemuslingens knoglevæv
Et meget fremskredent forløb udviser bronchitis og hoste
Killinger op til 6 måneders alderen. Ofte har killingerne i denne aldersgruppe
en selvbegrænsende infektion med milde symptomer. Da de fleste killinger vaccineres i 12- og 16-ugersalderen, har de et bedre specifikt immunforsvar mod smitten
Voksne katte. Ofte ses en mild form af ovenstående symptomer
Søg Dyrlæge
Pia & Jean Rohde Larsen Musvitvej 14 Nykøbing F Denmark  | Tlf.: + 45 39674415 | boromir@boromir.eu